Indkøbskurv Tom

Indkøbskurv

Din kurv er tom

Gå til indkøbskurv
Hurtig levering Høj service Gennemtestede produkter Sikker betaling

Hjertestop

Hvert minut tæller

Hvert år rammes omkring 3.500 danskere af et pludseligt hjertestop. Hurtig og rigtig førstehjælp indenfor få minutter er afgørende. Chancen for at overleve falder med 10% for hvert minut, der går uden førstehjælp. Hjerte-Lunge-Redning er vigtig førstehjælp, men den mest effektive behandling af hjertestop opnås, når god hjertemassage kombineres med brug af en hjertestarter.

I Danmark ligger den gennemsnitlige responstid for ambulancer på ca. 8 minutter og på dette tidspunkt er chancen for at overleve minimal - bl.a. derfor dør et menneske hver anden time på grund af hjertestop. Sådan behøver det ikke at være. Udfordringen er dog, at alt for få mennesker ved, hvordan de skal yde førstehjælp, hvis de bliver vidne til et hjertestop.

 

Det kan ske for enhver

Hjertestop rammer mennesker i alle aldersgrupper, risikoen stiger dog med alderen. I omkring halvdelen af alle tilfælde slår hjertestoppet ned som lyn fra en klar himmel.

I Danmark overlever kun ca. 12,9% et pludseligt hjertestop. Internationale undersøgelser viser, at hurtig indsats med hjertestarter kan øge overlevelsen med mere end 50%.

 

ZollHurtig brug af hjertestarter øger chancen for overlevelse

Pludseligt hjertestop opstår efter, at der er kommet uorden i hjertets elektriske system. Dette kan udvikle sig til hjerte-flimmer / ventrikel-flimren, som er en livstruende tilstand, hvor blodcirkulationen ophører. Som følge heraf kommer der ikke ilt til hjernen og andre vigtige organer.

En hjertestarter kan i en tidlig fase normalisere denne flimmer med et eller flere elektriske stød gennem brystkassen og hjertet. Stødet standser det elektriske kaos og får hjertet til at pumpe igen. Det er af afgørende betydning, at stødet gives så hurtig som muligt efter et hjertestop, for at øge chancen for overlevelse.

Tidligere blev hjertestartere kun fremstillet til brug for fagfolk. I dag er hjertestartere designet med henblik på, at alle kan anvende den. Hjertestarteren er let at anvende, og det er vigtigt at vide, at man ikke kan skade den person, der har hjertestop. Når hjertestarteren tændes, vejleder en stemme førstehjælperen i, hvad man helt præcis skal gøres - ligesom tekst beskeder og grafiske illustrationer guider førstehjælperen igennem hele forløbet.

 

Læs mere om hjertestop og brugen af hjertestarter:

Dansk Råd for Genoplivning - www.genoplivning.dk

European Resuscitation Council - www.erc.edu